søndag den 18. januar 2015

Morgenmad 19. Januar: Ingefær-frugt smoothie (min favorit)

Så starter hverdagen igen i morgen, og det er lidt sejt at komme igang igen. Som sædvanlig har jeg også fået lidt for mange gode ting i weekenden, så som løsning på begge dele, kan mandag morgen startes med sådan en lille lækker sag her. For at gøre det overkommeligt, tog jeg og gjorde klar inden jeg gik i seng. I mit glas til min stavblender kom jeg jordbær fra fryseren, noget frisk ingefær og en god sjat frisk citronsaft. I morgen tidlig skræller jeg en banan og kommer i, og så er det kun to minutter med blendere , så er der en god start på ugen. Jeg er hel vild med den E her kombination. Du kan jo se om den er noget for dig.

til en lille smoothie

  • 1 banan
  • en håndfuld jordbær (hvis frosne, så tø dem, men lad et par være frosne til at give lidt is i drikken)
  • frisk ingefær rod efter smag. Skær lidt ned i blenderglasset med en skrællekniv efter smag. Få skiver er nok til at give ingefærsmag
  • en tsk tahin, hvis det skal være rigtig godt
  • smag til med lime eller citronsaft
Blend det hele grundigt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar