I går skulle det være nemt. Jeg havde ikke fået kød op af fryseren, og jeg havde ½ time til at lave mad.
3 personer
Olivenolie til stegning.
350 g kyllinge-inderfilet/kyllingefilet
1 pakke lufttørret skinke
2 dl ris (jeg elsker jasmin)
lidt salt
250 g champignon eller andre svampe, kvarte eller skiver
ca. 3 tsk paprika
1 dl bouillon (evt. vand plus terning)
2 dl medfløde (f.eks. 8%)
1-2 spsk tomatpure
Tilbehør: 300 g grønne bønner.
Start med risene. Kog dem efter anvisning. Imens renses svampe og rist dem på en tør pande. Tilsæt evt. lidt olie eller smør til sidst og krydder med salt og peber. Imens du steger svampe fjerner du den tykke sene i filetterne og ruller hvert stykke i et halvt eller helt stykkeskinke efter størrelsepå filetterne og skiverne. Fastgør skinken med kødnål eller tandstik.
Kom svampene på en tallerken og steg kyllingen i lidt olie på panden. Sæt vand på til bønner.
Når kyllingen er sprød og mør holdes den lun i et fad med staniol.
Kom en spsk tomatpure eller 2 på panden og gerne ½ dl vand, så panden koges godt af. Lad tomaten karamellisere lidt og tilsæt paprika, lidt bouillon og madfløde. Lad det koge lidt ind og kom svampene i. Smag til med salt, peber og paprika.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar