torsdag den 8. januar 2015

Aftensmad 8. Januar: Grove pandekager med krydret oksesmåkød

Dette er en fast klassiker her i familien. I virkeligheden burde jeg vente til sommer med at serverer retten, men nu havde jeg købt salat og tomat til burgers, så selvom det ikke er nu det salatsæson blev det denne her ret i aften.

Grove madpandekager (ca, 10 stk.)

3 æg
2-3 spsk olie eller smeltet smør
2,5 dl groft hvedemel (jeg bruger spelt)
lidt salt
lidt sukker
5 dl mælk

Start med at piske fedt med æggene, tilsæt mel, salt og sukker, og pisk mælken i i mindre portioner, så der ikke kommer klumper i dejen. Lad den gerne stå ½ times tid.

Tilbehør

Imens kan du skærer dine favorit salater til fyld, jeg vælger:
Sprød salat
Agurk
Tomat
Peberfrugt
Majs (det er min datter vild med, så det kommer med)

En god feta i tern (jeg mener det er fårefeta)

Verdens nemmeste dressing

cremefraiche-dressing, f.eks.
1½ dl 9-18 % cremefraiche smagt til med citronpeber

Kødfyld

500 g oksefars (kan måske slå til til 4, men da væsken fordamper fra kødet, kan man spise ret meget kød)
1-2 spsk olie
2 tsk. karry
2 tsk. paprika
2 tsk. hvidløgspulver
1½ tsk. salt

Svits karryen i olien og brun kødet. Rør godt, så kødet bliver findelt. Tilsæt salten mens kødet stadig er saftigt ellers kan groft salt have svært ved at blive opløst på panden.
Kom paprika og hvidløgspulver på kødet og steg til kødet er sprødt. Smag til med krydderierne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar