torsdag den 1. januar 2015

Aftensmad 1. Januar: hjemmelavet pizza

Jeg kunne tænkte mig at fører dagbog over den mad, jeg kan lide. Så det danner en slags årbog, hvor jeg kan komme tilbage, og finde inspiration, så jeg ikke skal finde på noget nyt, hver dag. Lidt i stil med Claus meters almanak. Bortset fra, at dette er det jeg selv sætter mest pris på, og det jeg har tid og overskud til. 

I dag gider de færreste nok madlavning. Men hvis man også er for doven til at hente, så var en hj. Lavet pizza jo noget. Jeg er selv en af dem, der gerne vil starte en lidt mere grov og sund uge, for ærlig talt, så tager jeg et par kg på over julen, og i år, hvor jeg er gravid er det gået lidt stærkt med vægten den sidste måned!

Den hjemmebagte pizza mætter bedre, og man har ikke den oppustede følelse af grillmad, nær man har spist.

Dejen her hæver 3 timer. Kom dobbelt gær i hvis det skal gå hurtigt, og du kun lader det stå en time. Varm i god tid ovnene op til højeste temperatur, så den er hel varm! Lad pladen eller endnu bedre en bagesten stå i ovnen, så det er så varmt som muligt, når du bager.

Til hovedret til ca 4 bliver 2 pizzaer

2,5 dl kold eller lunken vand
15 g gær
500 g hvedemel (1/3 grovspelt)
1 spsk olie
1 tsk salt

Ælt en smidig dej. Det er ikke sikkert alt mel skal bruges. Form to kugler. Dæk dem til mens de hæver lunt.

Du kan også hæve dejen i køleskab natten over, eller gemme en kugle dej en nat i køleskab. Du kan efter hævning, fryse dejen, og så tage den op om morgenen og lade den ligge ved stuetemp, så er den tøet og klar om aftenen. På den måde har du nem aftensmad. Lav evt. Lidt ekstra stor portion, så du har til frokost i morgen. 

Nem tomatsauce, nok til ca. 3 pizzaer eller tomatsauce til pasta til 4 personer

Olivenolie
1 stort løg, hakket
2-3 fed hvidløg, hakket
Evt. En peberfrugt, hakket 
1 dåse hakkede flåede tomater
2 dl vand 
1 bouillonterning, hønse- eller grøntsags-
Salt, peber, sukker evt. Lidt eddike.
Evt. 1-2 spsk tomatpuré 
Evt. Basilikum 

Hvis du har lyst kan du komme lidt tomatpuré og en 1/2 tsk sukker i olien og kandiserer det let. Grøntsager (hakkes, jeg anbefaler en minihakker) klares i olie, skal ikke brune. Kom evt. En skefuld æbleeddike ell. Lign på og kog væk. Tilsæt dåsetomat og skyl dåsen (og evt. Minihakker) med vandet ned i retten og tilsat bouillon. Lad retten småsimre, gerne mindst 1/2 time eller længere, du kan komme lidt mere vand på, om nødvendigt. Smag til med krydderier og evt. Lidt sukker. Pas på med salt. Der er salt i bouillonterningen. Du kan også smage til med lidt hvidvinseddike eller æbleeddike, hvis der mangler syrlighed.

Anvend saucen som den er, eller blend den med en stavblender, hvis du vil have en glat sauce.

Lav evt. En stor portion så er der til pasta eller andre retter en dag mere.

Varm ovnen op til fuld varme i god tid. Jo varmere jo bedre. Jeg bruger en bagesten, så pizzaen popper op og bager lynhurtigt.

Pizzabundene rulles eller trykkes ud i ca 1/2 cm tykkelse, læg på bagepapir og tryk dejen så den er tyndest midt i og får lidt kandt. Smør med tomatsauce. Kom ost på først, så grøntsager, se forslag herunder og kom pizzaen i ovnen, glid papiret over på bagestenen, hvis du har en, i 3- 5 min. Kom derefter kødet på, hvis det er tynde stykker som skinke. En tyk pølse, kan komme med fra start. Bag i 2-4 min mere til kanten og skinken er sprød.
Drys den varme pizza gavmildt med tørret oregano før servering.

Fyld

Det nemmeste fyld er en god lufttørret skinke! Der behøves kun en enkelt pakke til et par pizzaer
Ellers brug god pepperoni, Frankfurter i skiver eller hvad du nu har. I dag skal det være nemt!

Ca. 200 g revet mozzarella (100 g Per pizza)
1 løg i halve skiver
10 champignoner i skiver 
1\2 peberfrugt i strimler
Tørret oregano

Salat

For at lette retten lidt, og fordi jeg trænger til salat her efter jul lavede jeg en hurtig grov salat af gulerødder i julienne og savojkål med en olie-eddikedressing. 

Til børn: gnavegrønt af pizzafyldet og/ eller gulerødder uden dressing. Jeg laver gerne Elenas pizza uden andet end tomat ost og kød, og så spiser hun rå grøntsager ved siden af, for det kan hun meget bedre overskue.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar