tirsdag den 24. februar 2015

23. Feb. Aftensmad: risengrød

En nem aftensmad, der er det eneste min lille pige vil have efter flere dage med ondt i maven.
Den nemme og økonomiske måde er at koge risene op om morgene og sætte gryden op under dyrene ( pak den først i aviser eller et håndklæde, så du ikke griser sengen) og lad den stå til de komme hjem. 8 timer kan der fint gå, før den er klar. Hvis den ikke er tyk nok, kan du koge den op i 10 min. Hvis den er for tyk må du koge lidt mælk i. 

Den hurtige metode er såmænd ikke så besværlig men den kræver man gider passe det, eller brænder det på.

Til 4 personer
160 g grødris
1 liter mælk, sød eller let
Evt. Lidt salt.

Kom risene i en gryde og dæk dem lige med vand. Bring det i kog og lad vandet koge nærmest væk, så kom mælk på og rør mens det går i kog ved middelhøj temp. Jeg bruger 7 af 9 på mit komfur.
Når mælken koger kan du pakke det ind og komme det i "høkasse", f.eks. i sengen under dynen. 
Alternativt skruer du ned på laveste indstilling, hvor grøden er i bevægelse (2 ud af 9) på mit kontor. Kom låg på og kog i ca. 40-45 min.
Jeg sætter et æggeur og rører i grøden hvert 10 min, til sidst hvert 5. Hvis du ikke gør dig den ulejlighed, så brænder det på.
Når grøden har den rigtige konsistens er den klar. Du kan smage den til med lidt salt.

Skal naturligvis spises med sukker smagt til med kanel og kold smørklat.

tirsdag den 17. februar 2015

Aftensmad 17. Januar: thai inspirerede fiskefrikadeller med salat og ris

Som sædvanlig var jeg forbi fiskehandleren. Jan ha den bedste fiskefars, jeg har smagt. Jeg er især begejstret for hans variant med laks, så den blev det også i dag.
I stedet for den klassiske fiskefrikadeller med remouladesauce blev jeg inspireret af Klaus Meyers almanak og prøvede en mere krydret variant, han bruger ikke en færdig fars, så jeg ændrede lidt for mit forgodtbefindende.

Til 3-4 personer

400 g god færdigøre fars fra fiskemanden
1 spsk soyasauce
1 spsk fiskesauce
2 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
1/2 rød chili, fjern kerner
Evt. 100 g rejer, hakket groft
En håndfuld frisk koriander

Jeg kom alt undtagen fiskefars og rejer i en minihakker og hakkede det fint. Jeg kom faktis en smule af første med, for at hakkerem kunne få godt fat. 
Bland det hele godt og lad det trække i 15 min før det steges til små sprøde frikadeller ved middelhøj varme i rigelig fedtstof.

Server dem med salaten herunder, sød chilisauce og mexicanske ris, som er her på bloggen.

Salat: 
2 modne avocado i tynde skiver
Frisk koriander
2 håndfulde Spæd salat eller fintsnittet kål
1 rød peberfrugt i tynde strimler
2 spsk sesamfrø, ristet på en tør pande

Marinade 
Saft af en citron eller to lime
2 spsk jordnøddeolie eller lignende
2 spsk sød chilisauce 

Hæld marinaden på,salaten pg lade den trække lidt før den skal spises. Kom sesamfrø på, når du serverer den.

søndag den 15. februar 2015

Aftensmad 13. Februar: pasta med svampe

Til 2 personer

En hurtig kødfri ret inspireret af kogebogen sølvskeen

Olivenolien
400 g svampe, hakket
1 løg hakket
1 fed hvidløg, knust
40 g tomatpuré
Evt 1 dl hvidvin
1 1/2 dl madfløde f.eks. 8 %
Citronsaft
50 g frisk mozzarella
En Kvist persille
Salt
Peber

200 g tørret pasta eller 250 g frisk. Kog det i rigeligt vand mens saucen laves.

Svits svampe og løg i lidt olie. Kom tomat på og lad det karamelliserer lidt. Du kan også bruge 1/2 dåse flået tomat og koge ind i stedet. Kom evt vin på og lade den koge væk. 
Kom fløde på. Smag til med salt, peber og citron eller eddike.
Server med findelt mozzarella og frisk persille.

Aftensmad 15. Februar: havtaske i rødvin og svampe med bagte kartofler og grøntsager

Jeg fik købt en stor havtaskefillet hos fiskehandleren. Det blev til en helt anderledes ret med fisk, som smager virkelig fantastisk. Faktisk vil jeg påstå at jeg havde følt mig udemærket trakteret, hvis jeg fik dette på en fiskerestaurant. Jeg lavede retten til to, så det er lige det der kommer her. Jeg fandt inspirarion i den italienske kogebog: sølvskeen.

Sauce:
25 g smør
1 løg, hakket
1 gulerod, hakket
Evt. Skaller eller fiskeskrog, jeg havde lidt af begge dele i fryseren
1 spsk cognac
1 1/5 dl rødvin
1 dl vand
1 Kvist timian
1/2 spsk rødvinseddike
1/2 spsk mel
List kulør
Lidt olivenolie
1 løg, hakket
100 g svampe, hakket

Smelt halvdelen af smøret og komme det ene løg og guleroden i. Hvis du har nogle fiskeben eller skaller fra skaldyr, så smid dem i gryden også. Svits i 10 min ved middel varme. Kom cognac på og kog væk. Kom vin, vand, timian og eddike i og lad det simre 1/2 time. Si kraften og kog fisken - se herunder i 10 min. Tag den op og hold den lun. Kom sen smørbolle af den sidste smør og mel i og kog ind om nødvendigt. Smag til med salt, peber og eddike. Brug lidt kulør om nødvendig, ellers er saucen nærmest grålig lilla!
Svits løg og svampe i lidt olie og kom dem i saucen. Varm til sidst fisken igennem i saucen og server til kartofler og grønt.

Fisk
300 g havtaskefillet i mindre stykker.

Kog fisken ved svag varme i kraften, krydder med salt og peber. Varm fisken i saucen til sidst.

Kartofler:
400 g kartofler i kvarte vendt i olivenolie, salt, timian og rosmarin.
Bag ca 30-40 min ved 200 grader til de er sprøde.

Grøntsager:
1 gul peberfrugt i grove. Stykker
3 løg i kvarte
3 tomater i både
Olivenolie
Rødvinseddike
Timian
Salt
Peber

Vend Grøntsager i olie, eddike og krydderier. Bag ca 20-30 min ved 200 grader.




torsdag den 12. februar 2015

Mellemmåltid 12. Februar: friskost med hvidløg og havsalt

Denne ost er en af mine farvoritter. Jeg ved ikke hvor opskriften kommer fra. Vi har altid lavet det derhjemme. 

5 dl ymer
1 1/2 dl creme freiche 18 eller 38 %
God havsalt
1-2 fed presset hvidløg eller andre urter du har lyst til

Bland mælkeprodukterne i en tykbundet gryde. Varm ved lav blus, jeg bruger 3 af 9 på mit komfur. Varm med låg på, rør en gang imellem. Mærk med lillefingeren. Når blandingen er så varm, at det er lige ved at være for varmt til at have fingeren i, tages det af. Jeg plejer at tjekke temperaturen sådan, men prøvede lige at måle den i dag, og det passer med 50 grader. Hvis osten bliver for varm, løber for meget væde fra, og den bliver tør, omvendt kommer der ikke nok væske fra, hvis den ikke bliver varmet lidt.
Hæld osten over i et klæde eller kaffefilter og dryppe af. Denne portion passer lige med det der kan være i en almindelig kaffetragt med filter.

Når vallen er dryppet af smages til med salt og hvidløg eller andet.
Skulle osten blive for tør alligevel, kan det godt afhjælpes lidt ved at røre lidt creme freiche i.



Guf 11. Februar: orangeflager med chokolade


Dette er endnu en opskrift jeg har fundet på den hyggelige og oplysende blog: kvalimad.dk. Hvis du ikke har kigget derinde før, så anbefaler jeg det. Max har lavet et stort arbejde med masser af videoinstruktioner og gode beskrivelser. Denne opskrift har også en video derinde. Men det er meget simpelt, så du kan sagtens bage dem ud fra denne beskrivelse. Da der skal ret få ting i, som man som regel har og de meget hurtig er klar, er det oplagt til at redde kaffen, når du får gæster. De smager bedre end dem du køber i supermarkedet. Det er også en oplagt kage at bage med børn, da de nemt kan gøre alle tingene selv. 

Ca. 16 orangeflager
  • 75 g smør
  • 100 g havregryn, jeg bruger store økologiske grovvalsede, da jeg synes de er lækre
  • 1 æg
  • 125 g rør sukker 
  • 1spsk mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker 
  • revet skal af 1 appelsin, økologisk, så den ikke er overfladebehandlet. Dette kan undværes, hvis du bedre kan lide uden
  • Evt. til pensling
  • 100 gram mørk eller lys chokolade 

Smelt smøret og rør sukker, æg og se øvrige ting i med en ske. Kom 9 klatter dej på et stykke bagepapir af 1 strøgen spsk hver. De flyder fint ud og bliver flade og runde.
Bag ca. 10 min ved 175 grader varmluft. De skal være brune i kandten, ellers bliver de bløde. Du kan godt komme dem ind igen og give dem lidt mere, hvis de kommer ud et par minutter for tidligt.

Når kagerne er kolde kan de pensles med chokolade. Hak chokoladen og smelt ca halvdelen over 60 grader varmt vand eller ved lav effekt i mikroovn. Kom det sidste chokolade i og rør til det er smeltet. 

tirsdag den 10. februar 2015

Aftensmad 9. Januar: vietnamesiske forårsruller (Rispapirsruller) med oksefilet

Endnu et bud på en meget hurtig aftensmad, og en smule luksuriøs.

2 personer

4-6 rispapirspandekager (rispapir fåes i specialforretninger med kinesiske specialiteter)
1 hjertesalat
1/2 agurk
2 forårsløg
1 moden avocado
4 spsk sesamfrø
Evt. Frisk koriander
200-300 g meget mørt kød, det kan være oksefilet, kyllingefilet, andebryst, store rejer eller laks

Marinade til kød
1 spsk olie, f.eks jordnøddeolie 
1 spsk soyasauce
1 fed knust hvidløg
2 tsk revet ingefær
1 tsk risvineddike

Tilbehør
Sød chilisauce

Skær kødet i strimler, så det kan steges hurtigt. Mariner det i blandingen i 1/2-1 time. 
Skær alle grøntsager i tynde stykker, der nemt bides over. Avocadoen kan skæres ud af skalaen med en bordkniv. 
Rist en portion sesamfrø på panden før kødet steges kort ved høj varme.

Sæt alt på bordet og lad selv folk samle pandekagerne:
Kom et rispapir i kold vand i 10-30 sekunder til det er blødt. Tag det på en tallerken og læg grønt og kød på og drys med sesam. Kom lidt sød chili på før eller efter pandekagen rulles og lukkes. 

mandag den 9. februar 2015

Snack 5. februar: Gammeldags kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj

I fredags skulle vi hygge os med lidt hjemmebag og min datter på to var med. Jeg havde en rest piskefløde, og da hun elsker flødeskum blev vi enige om, at vi skulle have kræmmerhuse. Det er nemt og hurtigt, og Elena kunne hjælpe.

Kræmmerhuse

ca.10 små kræmmerhuse

1 æg
60 g rørsukker
½ tsk vanillesukker
60 g mel
3 spsk vand
Smør og mel tilbagepladen.

Pisk en luftig æggesnaps af sukker og æg. Pisk mel og vand i.

varm ovnen op til 180 grader.

Smør en plade med smør og drys med lidt mel. Kom en stor spsk dej på pladen og smør lidt ud til en oval der er ca. 12 cm på længste led. Kom kun 4  på hver plade.

Bag ovalerne i ca. 3-4 min til de er lysebrune i kanten. Brug en flad palet til at løsne én oval ad gangen, lad de andre vente i den varme ovn. Form hurtigt et kræmmerhus. et parbomuldshandsker kan hjælpe. Sæt kræmmerhuset i en rist eller i sukker og for de næste.

Server med 1 ½ dl fløde pisket til skum, og god hindbærsyltetøj eller endnu bedre, råsyltede bær, der blot er smagt til med sukker (husk at mange købe-hindbær skal varmes igennem for at sikre sig mod bakterier). Jeg brugte bær fra min mors have.

søndag den 8. februar 2015

Snack 8. feb.: Vafler

I går aftes havde jeg ikke rigtig lyst til at lave mad, og vi havde spist sen eftermiddagsmad. Så jeg fik lyst til vafler. Jeg plejer at lave efter min mors opskrift, som jeg ikke kunne huske, så nu fandt jeg denne i stedet. Og jeg synes faktisk den er lidt bedre. Tror egentlig bare det er den generøse administration af vanilje, der gør udslaget. Jeg fandt opskriften her: cute carbs.

Vafler

16-18 stk.
400 g hvedemel
150 g rørsukker
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vaniljesukker
150 g smeltet smør
8 dl mælk
2 æg
Rør hvedemel, bagepulver, sukker, vaniljesukker, mælk og æg godt sammen – tilsæt det smeltede smør til sidst. Jeg var bange for, det blev  for tynd. Men dejen bliver tykkere, når den står. Lad vaffeldejen hvile i en time før den bages. Varm vaffeljernet godt op. Jeg har et gammeldags vaffeljern til komfuret, Det bliver meget varmt, og jeg synes vaflerne er sprødere end på de elektriske vaffeljern. Jeg varmer jernet ve fuld varme, og når jeg bager, står det på 7 af 9 på komfuret. Jeg kommer en lille klat smørmidt i jernet og vender det, så smøret løber ud i begge sider. Jeg kommer lidt mere end ½ suppeøse på jernet og lukker det hurtigt. så bager jeg 2-3 minutter, før jeg vender jernet og steger 2 minutter på den anden side. Vaflerne skal være fint lysebrune. Lad dem køle lidt ned på en rist, så bevarer de den sprøde overflade. Jeg lægger dem i perforeret staniol, når der er svalet lidt.
Spis med rigelig hindbærsyltetøj eller hvad du kan lide.

onsdag den 4. februar 2015

Aftensmad 4. Januar: spaghetti all'amatriciana (tomat, flæsk og chili)

Her er verdens nemmeste pastaret, som har den fordel, at du får alle dine grøntsager, uden at finde på flere sideretter. I denne ret er kød kun et krydderi, så det er også en ret billig og ikke fed ret, også selvom du bruger penge på rigtig penchetta, hvis du kan få fat på det.

Til 4 personer

100 g penchetta i tern (italiensk krydret flæsk, med en hel karakteristik smag, du kan bruge en god bacon, selvom du ikke får den samme smag, det er meget mere røget og mere salt)
1 løg, finthakket 
2 fed hvidløg, hakket eller presset
1 rød frisk chilli, finthakket (alternativt kan lidt tørret chilli bruges)
Evt. 2 spsk tomatpuré
800 g hakket tomat. Evt. Fra dåse
Salt og peber og hvidvinseddike
350 g tørret groft spaghetti eller anden pasta, du synes passer til
En dusk frisk persille

Evt. Frisk parmesan til servering

Steg panchetta ved jævn varme til fedtet smelter af, hæld overskydende fedt ud af gryden og kom løgene i. Lad dem stege til de bruner. Kom tomatpuré på og flåede tomater og lad det koge i hvert fald 30 min. Kom chillien i ad nogle gange, så du er sikker på, det ikke bliver for stærkt, for en meget mildere smag kan du kommechilien i hel,uden at skære hul på den overhovedet, så bliver det ikke så stærkt.
Smag til sidst saucen til med salt, peber og eddike til du er helt tilfreds.

Kog pastaen i en stor gryde vand og vend det i saucen. Server med persille og fraskrevet ost.

tirsdag den 3. februar 2015

Aftensmad 3. Feb: Moussaka med lam og kartofler

Jeg har som ung opfattet moussaka som noget meget mystisk og ikke spor lækkert. Nu holder jeg meget af det, og min datter kan bedre lide det end lasagnen, hvilket jeg ellers tænker er det mest børnevenlige. Noget af det, jeg holder af, er at der er så mange grøntsager i retten, at man ikke behøver spekulerer meget over sidesalater osv.

Denne udgave er vist inspireret af Meyer, kan ikke huske om det var der jeg fandt det første gang, men her er det, som jeg laver det.

Ca. 5 personer

Til kødsauce
Olivenolie til stegning
4-500 g hakket lam, okse kan bruges
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
400 g hakket tomat, f.eks fra dåse
Tørret timian, oregano og rosmarin salt og peber

Til bechamel
2 spsk smør
2 spsk mel
1/2 liter mælk
Muskatnød, revet
Salt

2 auberginer i 1/2 cm tykke skiver

500 g kogte kartofler i skiver

50 g parmesan

Drys auberginskiver med lidt salt og lad dem trække 10 min. Skyld og dup dem tørre. Læg dem i et lad på bagepapir og rist i ovn ved 200 grader til de er gyldne. Vend dem så og gentag.

Lav en kødsauce ved at svitse løg og kød og tilsæt tomat og urter. Smag til, når det har kogt i min 20-30 min.

Opbag en bechamel med mel og smør og mælk og smag til med musket og salt.

Kom et tynd lag bechamel i bunden af et fad. Løg aubergine i lag med kødsauce og evt små drys ost. Slut af med kartofler ovenpå det sidste lag kød, kom bechamelen på og drys med ost. 

Bag 30-40 min ved 200 grader til retten er gylden og lad den trække i 10 min før den spises.

søndag den 1. februar 2015

1. Feb. Guf: fastelavnsbolle-katte

K

I går var vi til fødselsdag og fik hjemmebagte lækre fastalavnsboller. Jeg ved jeg skal lave nogen ned til vuggestuen snart og jeg havde tænkt at lave dem lidt festlige. Jeg besluttede at prøve at lave små kattehoveder. Herover ses det andet forsøg og det første nedenunder.

Jeg lavede en almindelig dej til fastalavnsboller. Den jeg bruger er fra "byens bedste kager" tilsat lidt kardemomme.

Fastalavnsboller dej til 18-20 stk

25 g gær
1 dl mælk, gerne sød
2 æg
250 g smør, blødt
25 g rørsukker
1 lille tsk kardemomme
500 g mel 

Tag smøret ud eller giv det meget lav effekt i mikroovn i kort tid, til det er stuetempereret og blødt.
Gør gæren ud i mælken og tilsæt æg og sukker og kardemomme. Kom mel og blødt smør i ad nogle gange til den smidig glat dej. Den må meget gerne røres 5 min på en røremaskineed dejkrog. Lad dejen hvile sig men s du laver en vanillecreme til ar fylde i.

Vanillecreme til 18-20 boller
Den fejl jeg plejede at lave, når jeg bagte fastalavnsboller de første gange, var at komme for meget creme i. Det er altid kæmpe pt., der er opskrifter til. Derfor laver jeg kun af ét æg til denne portion og det passer på en prik

1 æg
2 spak maizena
Korn og stang af 1/2 stang vanille
1/4 liter mælk, gerne sød
35 g sukker

Rør først maizena i ægget i en tykbundet lille kaserolle. Skrab korn ud af vanillestangen og mas i lidt af sukkeret før det røres i. Kom også stangen og resten af sukkeret i gryden. Pisk godt og kom mælk i. Når det er pisket jævnt begynder du at varme det roligt op. Cremen skal koge 1-2 min under omrøring til det har en god tyk konsistens og så tages det af og køler. Tag først vanillestangen op,når det er kælet af og du skal bruge det, så får den lov at afsætte godt med smag også.

Dejen deles i to og hver stykke rulles ud til kvadrer eller rektangel alt efter om du vil have 9 boller af hver eller ti. En kvadrat er nem at dele i 9 boller. Dejen skal være 4-5 mm tyk. Skær firkanter og læg en tsk creme midt på hver. Det skulle gerne passe ret præcist med portionen.

Saml de fire hjørner og pres dem sammen, så cremen er lukket inde. Til en almindelig bolle, skubes de fire hjørner som samlingerne danner ind under igen, så det bliver en ret rund bolle, og den placeres med samlingen ned på et stykke bagepapir.
Til kattene startede jeg ligesådan med at samle dejen om cremen, men i stedet for at vende alle 4 hjørner ind, lod jeg 2 af dem være og trykkede lidt facon ned imellem som ører.
Her er de bagte kattehoveder uden pynt på.

Lad bollerne hæve i et par timer, og bag dem ca 12 min ved 200 grader.

Nu kommer det sjove: pynten. Jeg ved ikke hvor meget glasur jeg brugte. Til hele portionen skal der nok 300-400 g flormelis, noget varmt vand og nogle tsk kakao. Jeg brugte også en lille smule farve til øjne, og nogle frysetørrede hindbær til næser. Dejen er ikke så sød, så det er ok med lidt glasur på toppen. 

Lav en ret tyk glasur med varm vand og flormelis. Den må ikke være tør, men den må heller ikke kunne løbe ret meget.
Tag ca 1/3 over i en anden skål og dæk de 2/3 med et fugtigt klæde, så det ikke tørrer ud. Kom kakao i 1/3 af glasuren til det har en mørk farve. Det skal være ret fast, så du kan tegne kattehovederne uden det løber væk. Kom 2/3 af den brune glasur i en cornet af bagepapir og klip et pænt størrelse hul, så du får en tyk streg ud. Tegn kattehoveder på bollerne, stregen må gerne blive nogle mm høj, så den kan holde lidt på den hvide glasur. Du skal ikke følge dem helt, ørerne bliver flottere hvis du tegner længere ind på bollen til en rigtig kattehovedfacon.

Hvis du vil sætte en lille næse på af frysetørret hindbær, som jeg har gjort her, så skal du have det antal klar du vil bruge.

Nu kommer det sværeste: fyld kattehovederne med glasur, ved at tage en lille tsk hvid glasur og fordel godt i de i tegningen. Den hvide glasur skal være tynd nok til at trække ud i faconen og stiv nok til ikke at løbe ud af den. Jeg kom nogle dråber vand i resten af portionen nogle gange, for at den var god at lægge på. Hav hele tiden en fugtig klud over glasuren, når du ikke bruger den, ellers bliver den tør og kan ikke bruges. Så snart den hvide glasur er fordelt kommes en lille hindbærnæse på. Du kan også bare tegne en med glasur til sidst.

Den mørke glasur til knurhår, mund og øjne, skal være lidt tyndere end den første. Det har jeg ikke gjort her, og du kan se på billedet at den er tør og knoldet. Kom en lille smule vand i, så den stadig er god fast, og kom den i et lille cornet. Sprøjt de detaljer på du har lyst til. Jeg farvede det sidste hvide glasur blå, oh lavede store blå øjne, fordi vi har en børnebog min datter elsker med en mis med blå øjne. 
Jeg kom også lidt frysetørret hindbær på munden som en lille tunge.