lørdag den 17. januar 2015

Til madpakken: Pizza-boller

Disse her lækkerbiskner er lige mig til madpakken. Der skal naturligvis nogle grøntsager ind ved siden af.
Du skal bruge den dej som bruges til Naan-brød. Se her på bloggen. Brug 1/3 groft mel.
En portion tomatsauce.
125 g revet mozzarella
Lidt kød, F.Eks. En pakke lomo. Nogle gode pølser eller andet.
Tørret oregano.

Form bollerne af dejen, som der står i opskriften. De skal ligge på et stykke bagepapir, læg 6 stk på hver.

Varm ovnen op på maks, hvis du har en bagesten, så,brug den. Ellers kan du tænde grillen i ovnen i stedet.

Brug feks. tomatsauce, her fra bloggen. Jeg kom en peberfrugt i saucen, du kan også komme den på som fyld. Kom et godt lag sauce på hver bolle. Helt ud til kandten. 

Fordel osten på bollerne. Kom en skive kød eller andet fyld på og drys med rigelig oregano.

Flyt med en bageplade under bagepapiret, bollerne over på den brandvarme bagesten. 

Bag i 4 min. De skal sandsynligvis ikke have længere!



Gravid-bekendtgørelseskage med babygiraf

Vi venter jo baby igen til juni. De vi fortalte vore forældre det, var det med denne kage, jeg serverede til min fødselsdagsfest i november. Jeg har et ømt punkt for giraffer, og Elena synes også de er søde, så jeg besluttede mig for et giraftema, med en lille girafbaby på kagen.
Jeg fik desværre ikke selv taget billeder, så dem jeg har, viser måske ikke kagen så godt.
Jeg lavede en klassisk lagkage med to vanillebunde og en fragalite bund i midten. Jeg kom chokolade mousse i og en jordbærfromage med lime. Det var virkelig lækkert. Jeg mener jeg frøs kagen før jeg smurte den op. Den er smurt op med chokoladeganache. Overtrækket og hjerterne er marcipan, simpelthen fordi det smager meget bedre end fondant. Det er lidt sværere at få pænt, men det er helt klart det værd. Hjerterne, eller pletterne om man vil, var også en god strategi, så småfejl i overtrækket nemt kunne skjules. Den gule marcipan fik pastafarve. Det brune gav jeg bare kakaopulver, så det smagte lidt af kartoffelkage.

Pynten havde jeg lavet i fondant i forvejen.
Klodserne var så små at jeg lavede dem som små fondantterninger, og stak bogstaver ud og lidt former til de andre sider. Der står "baby" på oversiden og "juni" på fronten, så kagen fortalte, hvornår det sker. Sukkerpymten er jo mere eller mindre uspiselig, når det tørrer, men her synes jeg ikke det gjorde noget. At det bare var fondant. Giraffen modellerede jeg og monterede hovedet med en tandstik. Den fik en sut og en lille sløjfe i lilla og blev placeret på at lilla tæppe. De røde kinder og ører og detaljerne på øjnene malede jeg på med pensel og forsyndet pastafarve. 
Den lilla farve var ud fra at vi jo ikke ved om det er dreng eller pige, og jeg kan godt lide at sætte komplimentærfarver sammen, så gul og lilla synes jeg var en god kontrast. For at gøre det babyagtigt holdt jeg den lilla ret lys. Tæppet var på topfiguren da jeg tørrede den, og da den så blev placeret på den friske fugtige kage, blev det blødt og nemt at skærer, og var så tyndt at det smagte fint. Giraffen var kun til pynt. Jeg sluttede kanten af med et lille bånd i lilla med en sløjfe. Så, så den mere fin og færdig ud.
Kagen er spist for længst, men den lille giraf står stadig og pynter hjemme i mit køkken :-)

Morgenbrød

I weekenden er der lidt tid til at bage, så jeg fylder gerne fryseren med hjemmebag.
Dette er min grundopskrift på boller, som jeg anvender til mange slags brød.


Dejen er helt den samme som til burgerboller, der findes her på bloggen. Det er en smagssag om du vil have kardemomme i. Jeg elsker det. Husk at der kan sagtens kommes noget groft mel i.

Form til 24 boller (i stedet for 16, når du laver burgerboller). Fremgangsmåde for dej og hævning er også den samme.

Form til boller eller feks horn, ved at rulle 1/3 af dejen til en 1/2 cm tykkelse cirkel og del i 8 stk og rul sammen. Bøj enderne ind til et horn.

Pensl med æg og eller syrnet mælkeprodukt og drys evt. Med frø eller kerner.
Herover har jeg brugt græskarkerner, lyse og mørke birkes og sesam. På den med sesam kværnede jeg salt og peber på. 

Bag ved 200 grader i 8-12 min.

Aftensmad 15. Januar: biksemad

Igen skulle det gå stærkt. Det er vist den vigtigste præmis hos os. Derfor blev det til biksemad, som måske ikke er det ernæringsmæssigt mest perfekte måltid. Især fordi jeg har svært ved at finde noget grøntsagstilbehør som passer godt til det. 

4 personer
400 g kogt eller stegt kød i tern, f.eks oksebov fra suppekogning eller resten af en flæskesteg
400 g kartofler, kogt og afkølet og skåret i mundrette tern
2-3 store løg, hakket 
Smør eller margarine til stegning

Evt. 4 æg

Ketchup eller anden sauce du synes passer til.

Steg først kartoflerne sprøde i fedtstof. Vend dem få gange, så de ikke bliver til mos. Der skal altså lidt fedt til at få dem gode. Du må evt. Gøre det af flere gange, hvis din pande ikke er så stor, ellers bliver de ikke sprøde. 
Tag dem af på en tallerken og klar løg i fedtstof. Steg kødet sprødt. Kom til sidst kartofler ned og vendt det hele sammen og varm det igennem. Krydder med rigeligt salt og peber! 

Lav evt et spejlæg Per mand til. Retten kan også strækkes ved at serverer er stykke rugbrød til.

onsdag den 14. januar 2015

Aftensmad 13. januar: Stegt laks med frisk pasta og skalddyrssauce

I dag blev til fællesspisning på byens cafeteria, som ikke er værd at sige mere om. Men i går var det tirsdag, og så kommer Fiskemanden. Jeg købte et lækkert stykke laks og lavede en hurtig og temmelig luksuriøs hverdagsmiddag. Dette er et rigtig godt bud på hurtig mad, hvis du vil serverer lækker gæstemad. Retten kan sagtens laves med et andet godt stykke fisk, hvis du ikke lige har adgang eller synes du har penge til laks.
Faktisk er det min svigerfars hofret. Den er fundet på nettet under "to gange om ugen" kampagnen. Her er som jeg laver det.

4 personer

500-600 g fersk laks med skind, skåret i 4 stykker. Steges i olivenolie og smør i 13-15 min. på skindsiden og derefter 5 min på kødsiden efter tykkelse.

500 g frisk pasta med spinat, eller du kan spise ris eller kartofler til i stedet, kog efter anvisning.

Frisk citron til fisken.

En salat; jeg lavede en simpel sag med tomater, feta og forårsløg i går.

Sauce
20 g olivenolie/smør
1 god håndfuld persille
1 stort løg
1 stor gulerod
2 tomater, evt. fra dåse
2 spsk tomatpure
2 dl hvidvin (jeg havde lige noget der skulle bruges, du kan bare bruge vand)
2 dl vand
1 terning fiskebouillon (eller 1½ spsk flydende)
½ terning hønsebouillon
1 dl fløde, jeg brugte 8%
evt. lidt maizenajævner eller mel
lidt cayennepeber
salt og peber
100-200 g rejer eller tigerrejer, kan være frosne

Tag stilke fra persillen og klar dem i fedtstof sammen med grofthakket løg, gulerod og tomat. Kom tomatpure og vin på og kog ind til det halve. Hvis du ikke bruger vin kommes blot 3 dl vand på. Ellers kom 2 dl vand i og bouillonterning, når vinen er kog ind.
Lad saucen koge under låg i min 10 min. Sigt grøntsager fra og kog igennem med fløde. Jævn evt. lidt og kog 5 min. Tilsæt rejer og lun dem uden saucen koger. Smag til med krydderier.
Drys med masser af persille ved servering.


mandag den 12. januar 2015

Aftensmad 12. januar: Tomatsuppe

Så skulle det igen gå hurtigt, og var ikke særlig planlagt. Det er åbenbart sådan det oftest er. Det er lidt sjovt, at få et billede af, når man begynder at skrive det ned.
Til aften blev det til en fast klassiker, som plejer at være en børnefarvorit, men som Elena her til aften nægtede at smage. Jeg vil nu stadig anbefale den.

Til ca 3 personer:
Olivenolie til at stege
1 stort løg
3 fed hvidløg
2-3 alm kartofler, der kan koge ud
evt. andre rodfrugter. Jeg brugte et stykke selleri i dag.
1 ds flået tomat, 400 g
ca. 3 dl hønse eller grønsagsbouillon
evt. 2 spsk æblecidereddike
1 dl fløde, madfløde eller cremefraiche
Tørret basilikum, salt og peber
Lidt sukker

Hak løg og hvidløg, suppen lendes, så det kommer sig ikke så nøje.
Skær rodfrugter/ kartofler i tern.
Klar løgene i olie og svits grønsagerne i nogle minutter. Hæld evt. eddike på og lade det koge bort. Kom tomat og bouillon på og lad det koge til kartiflerne er meget møre. Ca. 20 min. Blend suppen glat.
Du kan enten komme lidt fløde i og kogen igennem med, eller du kan smage suppen til uden, og så servere en kold klat cremefraiche midt i suppen.
Smag suppen til med krydderier og sukker og evt. lidt eddike, hvis den mangler syre.

Suppen kan spises med forskelligt tilbehør. Jeg tog bare et naan-brød fra i går, og til Elena kom jeg lidt hjemmelavede kødboller i og lunede i suppen. Ellers prøv med lidt grov paste, eller damp lidt fisk i suppen. Kogt kylling eller andet kød kan også spises i. Så det er kun fantasien, der sætter grænser.

Aftensmad 11. Januar Grøntsagscurry med skinkesnitzel og naan-brød

Denne her ret kunne godt bruges en hverdag, da den ikke tager så lang tid. Hvis du skal bage naan som jeg gjorde her, så er det måske mere hyggeligt i weekenden. Retten er fundet i Claus Meyers almanak, men jeg har ændret lidt.

Naan (12 stk, dejen er også perfekt til pizza-boller til madpakken)

ca. 1 ½ time eller 1 time, hvis du bruger mere gær

2,5 dl vand
1 dl græsk yoghurt eller andet syrnet mælk
1 æg
25 g gær (50 g, hvis du vil forkorte hævetiden)
600 g mel
1 tsk salt
Olivenolie
2 spsk nigellafrø (jomfru i det grønne, dette kunne jeg ikke skaffe, så jeg kom lidt knust koriander på)
Kværnet havsalt eller flagesalt til at drysse.

Opløs gær i lidt vand, hvis du vil lave kortere hævning, så lun vandet til ca 37 grader. Vand, yoghurt og æg røres godt i. Mel tilsættes af nogle gange og salt tilsættes. Æltes rigtig grundigt, f.eks. 5-8 min på maskine til det er blødt og smidigt og slipper skålen. Kom evt. 2 spsk olie, hvis du vil have lidt safttigere brød.

Lad hæve lunt til ca. dobbelt størrelse (25 g gær = 1 time, 50 g gær = ½ time)

form 12 ovale flade brød, de skal være ret tynde til Naan, ca. ½ cm ( til pizzaboller lav dem 1 cm i stedet). Lad brødene hvile i 10-20 min, mens du varmer ovnen til 250 grader. Hvis du har en pizzasten varmes den også, ellers varmes grillen op, når du skal bage dem.

Pensl med olivenolie og kom salt og krydderi på, pres evt nogle fingermærker så de ikke hæver op, og olien løver af.

Bag 3-4 min ved 250 grader på pizzastenen eller under gril. De skal blive bløde - ikke sprøde.

Det bedste er at bage dem lige når du har det andet mad færdig.

Grøntsagscurry - kom evt. kød i (3-4 personer)

2-3 fed hvidløg, hakket
2 spsk grøn karrypasta
2 porrer
200 g knoldselleri
2-3 gulerødder
2 æbler
1,5 dl hønse eller grønsagsbouillon
2 spsk æblecidereddike
1 dl fløde, jeg brugte 8 % madfløde, du kan også bruge kokosmælk i stedet.
Skal og saft af en limefrugt
2 cm frisk ingefær, revet fint.
Olie til stegning

Hvis du vil have kød til kan du enten komme det i eller servere det ved siden af. I går stegte jeg to skinkesnitzler, som hurtig kød til.

Skær grøntsager i grove tern på 2 cm stykker. Varm olien ved middelvarme i en gryde og kom karryen og hvidløg i. Steg grøntsager (vent med æblerne) ved lav varme i 4-5 minutter. Kom eddike på og lade det koge væk. Tilsæt bouillon og lad det dampe under låg i 4-5 min til gulerøderne er så møre de kan spises. Kom æblerne ved de sidste par minutte og tilsat så fløde. Lad det koge ind i grøntsagerne nogle minutter og jævn evt lidt med maizena, hvis det er lidt for tyndt. Smag retten til lime, ingefær, salt, peber og evt. eddike.

Spis med de nybagte naanbrød og evt. et stykke stegt kød eller fisk.