Viser opslag med etiketten mellemmåltid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mellemmåltid. Vis alle opslag

mandag den 4. maj 2015

Mellemmåltid/dessert 4. Maj: hjemmelavet koldskål

Det værste ved dette her er faktisk at stoppe med at spise det igen. Man skulle synes, at det var det samme at købe den færdige blanding, men jeg synes altså det her smager meget bedre!

Min mor har altid lavet koldskål med 1/2 tykmælk1/2 kærnemælk. De seneste år kan jeg se, det også er ved at vinde indpas i de færdige koldskåle, men som sagt er den hjemmelavede stadig ubesejret. Vi fik aldrig citron i, da jeg var barn, men jeg elsker det, og min lille poge spiser det med meget stort velbehag, så her i huset skal det i!

1 bæger past. Æg eller æggeblomme (2 blommer eller et æg)
0,9 dl rørsukker
1 spsk vanillesukker
Skal af en ubehandlet citron (det vil sige øko)
1/2 l tykmælk
1/2 l kærnemælk

Pisk æg sukker og citronskal (riv kun det gule af skralden, ikke den hvide del) til det er luftigt og Hvidt, så sukkeret er godt opløst.
Pisk langsommere mælken i, til alt er godt blandet.

Server det koldt med hvad du foretrækker, jeg er selv til den klassiske kammerjunker. Mine skal være groft knust, så jeg skal have nogle der ikke er for små.

Kort hjemmetest af kammerjunker 2015

Jeg har vist næsten været igennem hele Karen Wolf sortimentet dette forår. 

Min farvorit.
De økologiske kammerjunker. En klassisk kammerjunker, der lige virker lidt mindre fed en originalen

Den originale, synes jeg er den næstbedste. Den er sød, blød og sprød. Måske lige sød nok for min smag.

Mini-kammerjunker, jeg vil gerne have knuste kager i min koldskål, så jeg er ikke til minivarianten, og jeg synes næsten den er for sød.

Max. 8 % fedt med fuldkorn. Det lyder for godt til at være sandt, og det er det også. De er tørrer og kedelige, måske er de gode, hvis man kan lide tvebakker i sin koldskål, men hvorfor så ikke spise dem i stedet? Jeg synes de ødelægger oplevelsen ved at spise koldskål, så hellere lidt færre af den gode slags i.


søndag den 25. januar 2015

Pølsehorn

Her i weekenden prøver jeg at få bagt til madpakke osv til hverdagene. En af farvoritter er pølsehorn. 
I dag lavede jeg en kæmpe portion. Jeg synes pølsebrød skal være bløde og lidt søde i smagen, men jeg vil helst have ca. 1/3 groft mel, for at få en mere smagfuldt og lækkert brød. Hvis du vil lave gode pølsehorn, bliver du nødt til bruge penge på nogle gode pølser. Jeg køber brunchpølser hos en lokal gårdbutik, der har frilandsgrise. 

Til 12 store pølsebrød

12 rigtig gode brunchpølser
1 portion dej af ca. 1 kg mel, den samme jeg bruger til burgerboller
Æg eller mælkeprodukt til at pensle
Sesamfrø til at drysse

Lav dejen, som til burgerboller, og lad den hæve et par timer. Del dejen i to stykker og udrul til store cirkler ca 1/2 cm tykkelse. Hver cirkel deles i 6 "slices". Hvert slice rulles om en pølse. Placer på snippen, når du ligger dem på bagepapiret, så de ikke går op. Lad brødene hæve ca 20 min. Pensl og drys med rigelig sesam.

Bag ved 200 grader i 12-15 min.

lørdag den 17. januar 2015

Til madpakken: Pizza-boller

Disse her lækkerbiskner er lige mig til madpakken. Der skal naturligvis nogle grøntsager ind ved siden af.
Du skal bruge den dej som bruges til Naan-brød. Se her på bloggen. Brug 1/3 groft mel.
En portion tomatsauce.
125 g revet mozzarella
Lidt kød, F.Eks. En pakke lomo. Nogle gode pølser eller andet.
Tørret oregano.

Form bollerne af dejen, som der står i opskriften. De skal ligge på et stykke bagepapir, læg 6 stk på hver.

Varm ovnen op på maks, hvis du har en bagesten, så,brug den. Ellers kan du tænde grillen i ovnen i stedet.

Brug feks. tomatsauce, her fra bloggen. Jeg kom en peberfrugt i saucen, du kan også komme den på som fyld. Kom et godt lag sauce på hver bolle. Helt ud til kandten. 

Fordel osten på bollerne. Kom en skive kød eller andet fyld på og drys med rigelig oregano.

Flyt med en bageplade under bagepapiret, bollerne over på den brandvarme bagesten. 

Bag i 4 min. De skal sandsynligvis ikke have længere!



Morgenbrød

I weekenden er der lidt tid til at bage, så jeg fylder gerne fryseren med hjemmebag.
Dette er min grundopskrift på boller, som jeg anvender til mange slags brød.


Dejen er helt den samme som til burgerboller, der findes her på bloggen. Det er en smagssag om du vil have kardemomme i. Jeg elsker det. Husk at der kan sagtens kommes noget groft mel i.

Form til 24 boller (i stedet for 16, når du laver burgerboller). Fremgangsmåde for dej og hævning er også den samme.

Form til boller eller feks horn, ved at rulle 1/3 af dejen til en 1/2 cm tykkelse cirkel og del i 8 stk og rul sammen. Bøj enderne ind til et horn.

Pensl med æg og eller syrnet mælkeprodukt og drys evt. Med frø eller kerner.
Herover har jeg brugt græskarkerner, lyse og mørke birkes og sesam. På den med sesam kværnede jeg salt og peber på. 

Bag ved 200 grader i 8-12 min.

torsdag den 1. januar 2015

Morgenmad 1. Januar: kaffe-banan-shake

Måske en tømmermands morgenmad eller bare et fint mellemmåltid på en dag, hvor man trænger til noget lækkert. Og så er den faktisk ikke rigtig usund:-)

1 person

1 dl kærnemælk, naturel yoghurt eller andet syrnet mælk du lige har
1 moden banan
Et shot ekspresso eller en tsk instant kaffe eller du må komme stærk kaffe i, hvis det er det du har
Evt et par isterninger
1-2 tsk ahornsirup eller lidt sukker efter smag

Blend det hele godt, til en kold skummende Shake.

Sødt til kaffen
I dag har jeg stadig en sød tand efter julen, men også en akut plan om at skære ned på søde sager igen. Et lille stykke hjemmelavet kransekage fra i går er virkelig lækkert, og så lille en ting, at det ikke vælter noget:-)