onsdag den 25. marts 2015

Aftensmad lørdag 21. Marts: helstegt krondyrryg m kartoffelfondant, baconasparges, glaserer gulerødder og rødvinssauce

Vi fik gæster, så vi tog en dyreryg op af fryseren. Til 6 voksne brugte jeg kun en dyreryg på 1,5 kg, inkl. Ben forstås. Det er ikke meget kæd til hver, men da det er intenst i smagen og vi fik forret, dessert og masser af tilbehør var det passende. Ideen med denne middag er at den er nem at gøre klar, så det er nemt, når gæsterne er der.

Stegen

6 personer
100 g bacon i skiver
1,5 krondyrryg
Olivenolie
1-2 tsk tørret timian og rosmarin
Salt, peber
2 fed hvidløg, presset

Dagen før pakkede jeg stegen ud af vakuumpakken og lagde den i en marinade af ovenstående natten over.
2 timer før vi skulle spise satte jeg den ind ved 225 grader i 10-15 min til den var brunet af. Jeg tog den ud og dækkede overskydende af stegen med bacon og fyldte vand i bunden af fadet, så der blev dannet kraft omkring stegen. Jeg havde lavet sauce i forvejen, for at gøre det nemt at have gæster, men så var der ekstra kraft at spæde op med, og lidt til fryseren.

Derefter satte jeg stegen ind ved 150 grader med stegetermometer det tykkeste sted. Jeg gik efter en kernetemp på 58 før jeg tog den ud. Da jeg kom kartoflerne i ovnen satte jeg temp lidt op, men det betyder ikke så meget,  bare du holder øje med temp på kødet. Dæk stegen, mens den trækker. Den må meget gerne stå 1/2 time. Tag bacon af og skær filleter E af, og slør i tynde skiver og server med bacon og tilbehør. Skyen kommes i saucen.

Rødvinssaucen
6 personer
Som sagt snød jeg og lavede den på forhånd, for at kunne hygge mig med gæsterne. Jeg havde en flydende knorr vildkraft til hjælp.

Lidt olivenolie
1 løg
1 gulerod
1 fed hvidløg 
En Kvist timian
2 spsk tomatpuré 
4-5 dl rødvin
1 liter kogende vand
3 spsk koncentreret vildkraft (knorr)
10-15 g smør
2 spsk mel
Salt
Peber
Evt lidt Cayenne
Lidt fløde
Gastric eller rødvinseddike til at smage til 

I olie klares grøntsager og timian og kom tomat på og lad det karamelliserer lidt. Kom vin på og reducer til det nærmest er væk. Kom kraft og vand på og lad det roligt reducerer. Når kraften er ved at smage af noget, måske når det er kogt ind til halvdelen bages saucen op: smelt smør i en anden gryde. Kom mel i og lad det brune og dufte før du sier kraften i under omrøring til en glat sauce. Lad det koge grundigt igennem. Mindst 30 min. Smag til med krydderier og eddike evt. Lidt fløde til at runde af med. Når maden er klar kan du kommenoget af kraften fra fadet i og koge igennem med, smag til igen lige inden du serverer.

Kartofferlfondant (frit efter Claus Meyers almanak)
1,8 kg bagekartoffel
3 fed hvidløg
En Kvist timian 
3,5 dl hønsebouillon.

Skær nogle blokke ud af kartoflerne så de får store stegeflader, jeg fik to ud af de store kartofler. Steg kartoflerne i olivenolie og svits hvidløg og timian i olien også. Hvis panden kan gå direkte i ovnen kn du gøre det, ellers flyt til noget der kan. Jeg lod kartoflerne stå til ca. 25-30 min før vi skulle spise. Så heldet jeg bouillon ved og satte dem i ovnen ved 170 grader. Vend dem nogle gange, så de koger møre på begge sidder og suger bouillonen jævnt. Tjek at de er helt møre før du serverer dem. 

Glaserer gulerødder ( Frit efter Claus Meyers almanak)
Olie og eller smør 
Gulerødder
Æbleeddike
Honning timian
Salt og peber

Inden gæsterne kom havde jeg skrællet 400 g gulerødder og skæret i halve stave, og kommet dem i vand i køleskabet. Da de skule laves hældte jeg vandet fra, og svitsede dem i lidt olivenolie og smør samt frisk timian i en dyp pande, jeg hældte 1 dl vand på og kom låg på så de kunne dampe i et par minutter, så lod jeg dem koge tørre og kom 1 dl æbleeddike og en skefuld honning på panden. Krydrede med salt og peber og smagte til.

Baconasparges
Tilbehør til 6 personer
Lige nu er asparges superlækre. Dette er verdens nemmeste tilbehør (måske ikke det sundeste) og det smager bare super.

400 g asparges 
150 g bacon i skiver

Knæk den hårde ende af, der hvor aspargesene naturligt giver efter. Skyl og tør dem og læg dem sammen f.eks. 3 stk og fold et stykke bacon omkring.
Kom dem på bageplade med bagepapir.
Bag dem i ovnen i ca. 20 min ved 170 grader lige før i skal spise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar