torsdag den 2. oktober 2014
Amerikanske bananmuffins med chokolade og valnødder
lørdag den 16. august 2014
Saltmandler
Jeg fandt en opskrift på denne blog,og kan altså varmt anbefale den.
Mandler (der kan måske være 400 g i den pt. lage her)
½ liter vand
125 g almindelig køkkensalt
That´s it.
Opløs salt i vandet. Jeg kogte vandet og hældte det over saltet i en skål og rørte saltet ud. så kom jeg mandler i og lod det trække i 20 min. De skal bare være dækket.
Hæld vandet fra og kom mandlerne på en plade i ovnen v. 180 grader (jeg brugte 175 grader varmluft) til de dufter dejligt, ca. 15 min.
Køl dem af og gem dem i tætsluttende beholder.
onsdag den 2. juli 2014
Fromage - husblasteknik
Husblas
mandag den 30. juni 2014
Mere mad med roser
Rosensorbet
Til 4 personer eller som en del af en anretning til flere.
6 dl vand
150 g rørsukker
60 g glukosesirup (kan erstattes af sukker)
1/2 stang vanille (eller evt. Et par udskrabede stænger uden korn i stedet)
2 store håndfulde rosenblade fra f.eks. Hybenroser
2 spsk æggehviderne (pastoriseret, hvis du vil være forsigtig)
Saft af 1/2-1 citron
Skrab vanille ud af stangen og tilsæt både korn og stang til vand, sukker og glukosesirup og kog op. Tag det af varmen og kast bladene ned i. Lad lagen trække i køleskab til næste dag.
Smag lagen til med citron og sigt den før den indfryses. Husk at sorbet smager af mindre, når den er frossen, så lagen er ret sød før den fryses. Sorbeten bliver bedst på en ismaskine, men du kan også rører hver halve time i starten til du har en tyk grødis, som så skal sætte sig 4-5 timer mere. Æggehviderne tilsættes, når isen er ved at tykne, og skal bare piskes med.
Tag den ud lidt før den skal anrettes og form kugler med spisested eller isske. Pynt med kandiserede rosenblade som også findes her på siden.
Sorbeten er bedst de første dage. Der vil dannes iskrystaller efterhånden, da den ikke er tilsat kunstige emulgatorer til at forhindre det. Så lave den ikke længe før den skal spises.
Mors fødselsdagskage
Mad med roser
Man kan sikkert anvende andre vilde roser, der er usprjøjtede. Hybenroser er der masser af, de dufter fantastisk, så det er bare at komme ud at plukke dem. Sikke en DUFT, når du tilbereder dem, og det er altså et lidt specielt pift at give sine desserter. Jeg deler min erfaringer her.
Det første jeg prøvede, som er nemt og lækkkert, er kandiserede rosenblade, som Claus Meyer har i sin Almanak:
Kandiserede rosenblade
Blade fra hybenroserLidt flormalis til at drysse med
Fordel rosenbladene i et lag på bagepapir. Sigt et tyndt lag flormlis ud over, og tør ca. ½ time ved 120 grader varmluft til bladene er tørre og begynder at krølle. Anvendt dem til pynt og smagsgiver i desserter, eller som pynt på hjemmelavet chokolade.
Jeg skal nok rapportere mere, om hvordan jeg anvender dem.
lørdag den 28. juni 2014
Hjemmelavede flæskesvær
torsdag den 26. juni 2014
Macarons
Jeg har set de farverige kager, og der er jo ikke noget voldsomt unikt ved konceptet med to makronbunde lagt sammen med creme. Men de er flotte og festlige og de giver en mulighed for at variere smage og udseende i en uendelighed. De er super-lækre, og jeg har før tænkt på at prøve, men nu skulle det være: Jeg skal lave dessert til en middag vi er inviteret til om 14 dage, så jeg tænkte at macaron med den rosensirup jeg har lavet, ville være et lækkert indslag på en desserttallerken!
Jeg faldt med det samme over siden chocolat.dk, hvor bloggeren, Maja, har en omfattende macaron-fetish, så der er mange sjove varienter at finde, og forresten masser af andre sjove opskrifter, og sindsygt flotte billeder, som jeg vist aldrig finder tid til at eksperimentere med!
Hendes grundopskrift prøvede jeg med lidt blandet succes, da nogle bunde blev smukke, men nogle sprækkede. Men jeg mente, jeg identificerede mine egne fejl, forsøgte igen i dag. Jeg skellede lidt til kvalimad.dk, hvor Max har en enkelt variation med chokolade, og hvor teknikken er omtalt lidt mere.
Det er to forskellige tilgange: Max laver store kager, der bare skal smage fantastisk, Maja laver små bitte lækkerier, hvor hun går lige så meget op i æstetikken og pynter med glimmer, farver og guld!
Jeg kan godt lide idéen om, at desserter både er lækre at se på og at spise, så jeg er lidt lun på de ensartede glatte kager med farvestrålende cremer og bunde.
I går forsøgte jeg også at lave en rosensirup-garnace, men som frygtet var sirupen lidt tynd til formålet og det ville ikke stivne nok op. Jeg ville ikke have mere flormelis i, for jeg mente, at jeg havde en meget sød konbination allerede. Derfor kommer mine input til creme senere, men kig på chocolat.dk. Herunder er Majas macaronbunde, med mine input og noter.
Macaron-bunde til ca. 10-12 små macaron (20-24 bunde)
43 g mandler
75 g flormelis
1 stor æggehvide
25 g sukker (jeg brugte rørsukker)
(her kan evt. tilsættes pasta eller pulverfarve og smag i form af pulvariseret frysetørret frugt eller 5 g kakao)
Smut mandlerne (jeg plejer at skolde af to gange ved at overhælde med kogende vand fra elkedel. Giv dem kold vand imellem og til sidst, så du kan se skallen er løs før du smutter dem).
Dub dem tørre før brug.
Mal mandler til mel og tilsæt flormelis og evt. Kakao eller frysetørret frugt og fortsæt med at blende til det er en fin blanding. Kør det igennem en grov sigte (Jeg kunne ikke få det gennem en almindelig køkken-si, et værre svineri).
Pisk sukker og æggehvide til en marengs. Start med 1 min ved laveste hastighed og 2 min ved højeste. Marengsen skal være fast, men ikke hård. DVS. når du løfter piskeriset, så skal der dannes bløde toppe som bøjer i spidsen. Det er vigtigt at man ender med en tyk dej, for at få formen på bundene, og det er vigtigt at flormelis først kommer i nu, hvis marengsen skal ende med at blive pæn og ikke sprække.
Nu tilsættes mandel-sukkeret ved at vende med dejskraber. Chokolat.dk anbefaler at presse dejen mod siden af skålen 35 gange. Det gjorde jeg, og fik en fin tyk dej, der ikke var stiv.
Nu bruges en sprøjtepose med lille rund tylle (eller en frysepose du klipper hul i, hvis det er hvad du har). Hold tyllen stille ½ cm over bagepapiret og lave bunde i den størelse du ønsker. 2-4 cm. Der skal ikke være top på, men den glider også sammen. Fif: sørg for at dit bagepapir passer ned i pladen. Mine ark er lidt brede, og ligger derfor op af pladens kanter. Dette betyder ikke noget, hvis jeg bager brød eller andet der tynger papiret. Men de lette små kager løber ud, hvis papiret folder op i kanterne.
Vigtigt: Lad kagerne stå ved stuetemperatur og tørre (det tager ½-1 time). Du skal lade dem tørre til du kan røre ved overfladen forsigtigt, uden at fingeren hænger i. Det er nu du får de flotte bunde! Hvis overfladen er tør, så vil æggehviden i dejen hæve ud af "bunden" af kagen, og blive til en lille fod i stedet for at hæve op gennem overfladen på kagen og sprække den!
Bag dem ved 165 grader i 10-12 min. midt i ovnen.
Lad dem køle og læg dem sammen med creme to og to. Der kan kommes alverdens overraskelser ind i midten; et frisk bær, lidt chokolade eller andet, men hvis der er friske bær i skal de ikke gemmes. Ellers gemmes de i tætsluttende dåse.
torsdag den 5. juni 2014
Fars-dag kort
Foccacia
Krydderolie
En god håndfuld krydderurter - gerne friske (25 gram). Rosmarin bør indgå
2 fed hvidløg
Olivenolie så det dækker (omk. 1 dl, jeg bruger nok mindre)
Derudover en tsk nykværnet salt eller fladesalt til at toppe brødet til sidst.
fredag den 9. maj 2014
Stor bededags-hveder
Så nærmer stor bededagsaften sig, og jeg har taget forskud på glæderne med de lækreste hveder. Denne opskrift fandt jeg vist i Berlingske Tidende for flere år siden, og jeg har endnu ikke fået bedre hveder nogen steder! Jeg kan godt komme til at bage dem resten af året også :-)
tirsdag den 6. maj 2014
Peter Plys-brød og Tigerdyr-brød
Så brødet til vores brunch skulle også være lidt sjovt. Jeg fik den idé et lave en tigerdyrhale som et snoet brød og en Peter Plys som en "brød-bjørn".
Jeg lavede en almindelig franskbrødsdej. Peter Plys prøvede jeg at komme lidt Safran og gulerødder i for at gøre dejen naturlig gul og lidt honning, fordi det var Peter Plys :-) Jeg endte alligevel med at spæde op med gul pasta-farve. Desværre blev dejen lidt for våd (synes ellers jeg har bagt så meget i mit liv, at jeg burde kunne lave en gærdej, men sådan går det nogle gange), så jeg blev egentlig ikke tilfreds med bjørnebrødet.
Til tigerdyrs hale delte jeg dejen i ca. 1/3 og 2/3 og farvede den store del orange ved at tilsætte gul og rød pastafarve. Den lille del farvede jeg sort med pastafarve. Da dejen var hævet formede jeg to pølser, som jeg snoede til et brød, og lagde det i en bølget facon som en hale. Brødet var faktisk mest imponerende, når man skar det og kunne se de klare farver. Begge brød smagte fortræffeligt og man kunne ikke smage farven.
Æsel-kage
I forhold til at det var det første reelle forsøg jeg har gjort ud i fondant-kage, var jeg ret tilfreds. Resultatet ser I her: Æsel ligger på maven med en sommerfugle på næsen, fordi Elena er vild med sommerfugle og teksten er sat hen over bagdelen med nogle gule blomster, der gav et godt modspil til sommerfuglen på næsen. På den måde fik kagen ikke rigtig en "kedelig ende", som ellers nemt kunne ske, når der var en for og bag.
Jeg lavede et passende antal begynderfejl; smørcremen troede jeg, jeg kunne lave med rørsukker i stedet for flormelis; så den blev grynet, jeg fik heller ikke smurt pænt nok op, så overfladen blev ikke perfekt, og jeg arbejdede lidt for længe med nogle af fondantstykkerne, så der kom elefanthud hist og her. Det kan altsammen læres.
Forberedelse
Idéen fik jeg ved at undersøge "æsel-kager" på nettet, og faldt bla. andet over Cakes by Choppa på youtube, som var en af de få "how to" jeg kunne finde på en Æselkage. Der var dog et par ting, jeg ikke ville lave sådan; kagerne han laver er sandkage samlet med vanille-smørcreme og intet andet, og det var måske lidt kedeligt! Dertil var alle fire lemmer på æsel i ren fondant, hvilket vil sige, at de var noget nær uspiselige! Men på Momses univers. fandt jeg en metode til at lave en halvkugle-kage i lag, med hendes anvisning på en græskar-kage, og da jeg kiggede på æsels facon mente jeg, at benene nok kunne laves ud af en oval kage.Jeg havde aldrig arbejdet med, eller lavet fondant, men mente nok, at jeg selv kunne lave det, og igen brugte jeg momses univers, og lavede fondant af marsmallows og flormelis. Jeg prøvede at betrække en lille rund kage, det gik da ok. Jeg trykkede lidt blomster og blade ud med stempler, jeg havde fra tidligere arbejde med marcipan.
Jeg købte Wilson pastafarver og lavede en lille pt. fondant, som jeg lavede til blomster og sommerfugle i forskellige farver. Sommerfuglen lavede jeg med en kageudstikker og prægede vingerne med en modellerpind og tørrede sommerfuglen på et foldet stykke karton, så vingerne stod lidt op. Desværre holdt de ikke så godt. De hærdede ikke rigtigt, selvom jeg tilsatte lidt tylosepulver, så min opbevaring var nok ikke tør nok. Jeg lavede også en æselsløjfe og prøvede at male lidt med pastafarve tyndet med vodka. Det fungerede OK.
Nu gav jeg mig i kast med projektet
Så jeg bagte en KÆMPE portion (1½ tror jeg) bondekonens chokoladekage, og lavede en stor portion hindbærmouse (både fordi Elena elsker hindbær og fordi, det ville passe godt med lyserød, når man skar kagen. Jeg lod moussen hvile natten over som foreslået på Momses Univers. Så beklædte jeg min le creuset-skål med film, og skar en chokoladebund og lagde i. Så et lag mousse en bund osv. til skålen var fuld.Jeg lagde et tungt skærebræt på og satte den i køleskabet til dagen efter.
![]() |
Her er kagen, før jeg formede den. |
Så lavede jeg en hvid chokolade smørcreme og skar et æselhoved ud, af chokoladekage, der kom altså ikke lag af mousse i hovedet, og lidt stumper til at give æslet fødder, der kom lidt "ud af kagen. Jeg ville gerne have æsel til at ligne Elenas tøjæsel, så jeg ville have et mindre pæreformet hoved end you tube-udgaven.

Den opsmurte kage |
Den blå flodhest ;-) Jeg har præget benene. Skønhedsfejlene er tydelige |
Det værste sted blev højre side af halsen, hvor æsels ører virkelig måtte på arbejde, for at skjule mine nybegynder-vanskelighder.
Jeg rullede hvid fondant ud og skar to dråbeformede øjne ud. Jeg farvede lyderød til ører og bogstaver. Sløjfen havde jeg jo lavet på forhånd. Så rullede jeg blå ud til ører og hale og øjenlåg og lyserød til indersiden af ørerne. Jeg satte ørerne sammen med vand og forsøgte at glatte overgangen med modellerpinden. Jeg kom til at arbejde for længe med ørerne, så de fik lidt elefanthud, fordi de tørrrede lidt i kanterne.
Øjnene er gjort færdige ved at udrulle meget små pølser sort fondant og ligge under øjenlåg som øjenvipper. og to små let dråbeformede pølser som øjenbryn. Pupillerne var trykket ud med formen til et "O", men kunne også have været en lille kugle trykket flad. Highlightet i øjnene lavede jeg på den måde. Sommerfuglen på næsen og blomsterne bag på, havde jeg lavet på forhånd. Kroppen på sommerfuglen er malet sort med pastafarve fortyndet med lidt vodka. Dem satte jeg fast med tyloselim, fordi de var tørret op.
Halen var en rektangel jeg bugtede og satte på med vand. Jeg lavede halenspidsen af en dråbeformet klump sort fondant, hvor jeg med en saks klippede "hår". Den sorte fondant havde jeg farvet nogle dage før, som beskrevet på Momses univers. Til sidst placerede jeg sløjfen og satte en flad kugle grå fondant på som sømhoved.
|
tirsdag den 29. april 2014
Plys-boller
Derfor besluttede jeg at fødselsdagsbollerne skulle ligne Peter Plys. Sikke et arbejde! 40 boller tog en hel aften. Men det var nu meget sjovt.
Jeg brugte en alm. bolledej (får nok lagt en opskrift af den jeg plejer at bruge op her på siden), og penslede bollerne med æg iblandet lidt gurkemejefarve. Det fortrød jeg dog, da min farve var meget tyk, og jeg fik klumper af farve, så jeg måtte sigte smørelsen.
Jeg forsøgte mig med og uden kinder på Peter Plys og gav ham øjne og næse af rosiner. Rosinerne viste sig også at være en udfordring. Jeg trykkede dem langt ned i bollen med en pind, alligevel poppede nogle af øjnene op under bagning og måtte trykket på plads i de varme boller.
Først lavede jeg boller med kinder, men mange af kinderne røg af under bagningen, og jeg endte egentlig med bedst at kunne lide den version kun med snude. Det er nok Athur Miller-versionen mere end Disney versionen, men jeg synes, de blev ret søde.
Til boller med kinder rullede jeg dejklumpen til bollen aflang, så jeg nemt kunne dele den op. jeg mærkede op, hvor en halv en fjerdedel og en ottendedel var. Det lyder mere indviklet end det er. Så skar jeg 3/16 af til de små dele. Det jeg have skåret af delte jeg i 3 lige store stykker den ene blev til snude og de to andre delte jeg igen til henholdsvis kinder og ører. Så rullede jeg alle dellene til boller og samlede Peter Plys. Ørerne fandt jeg ud af var gode at lave lidt aflange og bukke sammen, så de blev som små ører, men kugler fungerede også fint.
Rosiner placerede jeg ca. hvor kinderne og snuden mødtes. Tryk rosinerne helt ned i bunden af bollen, så de ikke popper for meget op. Pas på med at trykke næsekuglen dybt ned i bollen. Det prøvede jeg, da de jo hæver op igen i ovnen. Problemet var, at jeg så brød overfladen på den nederste bolle lidt, og ligesom man laver et snit i en bolle for at den skal hæve ekstra op, så hævede bollen ekstra op under næsen, da det var der, der så var mindst modstand. Der kom nogle ikke ret pæne næser ud af det. Så prøv evt. at bruge æg pisket med lidt stivelse; f.eks. maizena til at sikre bollerne bliver der. Hvis du laver kinderne, er det vigtigt, at kinder og snude sidder sammen, så kinderne ikke triller af under bagningen.
Til Peter Plys uden kinder brugte jeg så 1/8 af dejen til snude og ører.
Hvis jeg skal lave bollerne en anden gang vil jeg overveje lidt chokoladeglasur for at slippe for rosinfumleriet og på den måde også få en lille mund på Peter Plys.
Fødselsdag med Æsel-tema
Til feste bagte jeg bl. a. Peter Plys boller, Peter Plys- og Tigerdyr-brød og lavede en Æsel-kage. Som pynt dekorerede jeg balloner som figurer fra Peter Plys og min mor lavede bivokslys til bordet.
Jeg lavede invitationer som hjemmelavede 3D kort ved at finde en tegning af æsel på nettet og sætte teksten op i word. Jeg printede to styk til hver invitation på kraftigt papir og klippede 2-tallet, ballonen, hovedet og det ene øre samt halen med det ene bagben ud af det ene kort og på det andet.
Dette blev forsiden af invitationen. Til inderside af invitationen tog jeg lyserødt papir, der mindede om æsels sløjfe. Jeg fandt et billede af Peter Plys med en lagkage og pyntede teksten med.