torsdag den 5. juni 2014

Foccacia

Den anden dag bagte jeg foccacia. Det er min favorit hvad angår madbrød. Opskriften har jeg fundet på kvalimad.dk, som forresten altid er et besøg værd! Jeg indrømmer gerne, at jeg ofte finder gode opskrifter her.
Hvis du har hørt om "verdens bedste" brød opskriften, så er det sådan set den, bare meget bedre:-) 
Det kan også fint gemmes, fryses og lunes. Jeg tror det er fordi skorpen er mere tynd og derfor bedre kan "vækkes til live igen". Man for ikke en tyk sej skorpe, når den første sprødhed har fortaget sig.

Den simple dej
1 ærtestørrelse gær
4 dl vand
8 dl hvedemel (2 dl fuldkornsspelt, hvis du vil have lidt mere mættende brød)
2 tsk salt

Krydderolie

En god håndfuld krydderurter - gerne friske (25 gram). Rosmarin bør indgå

2 fed hvidløg

Olivenolie så det dækker (omk. 1 dl, jeg bruger nok mindre)


Derudover en tsk nykværnet salt eller fladesalt til at toppe brødet til sidst.


Fremgangsmåde 
Krydderolien laver du mindst 1/2 time før brug. Mens brødet hæver. Kom olie på dine urter og fine skiver af hvidløg og varm op til omkring 50 grader. Lad så olien trække i min. 1/2 time.

Udrør gøren i kold eller lunken vand og bland resten i, dejen skal være våd, så gæren kan arbejde med det, så kom endelig ikke for meget mel i. En godt fedtet dej!
Så skal det hæve i 10-12 timer (du kan bruge dobbelt gær, så kan du sagtens hæve det mindre).

Du skal lave din krydderolie i hævetiden nu eller senere.

Forsigtig tages dejen ud på et meldrysset bord med en skraber. Du vil ikke slå luften ud nu, men passe på at beholde de tråde og lommer, dejen har dannet. Med meldækkede fingre folder du dejen over sig selv fra begge sider. Det er noget snask, men kom mel på fingrene, ikke mætte dejen med mel. Max fra kvalimad.dk har nogle fine forklaringer på det. Du skal gøre det flere gange til overfladen er spændt op.
Så placeres dejen på et stykke bagepapir og duppes med olie, eller en blanding af olie og vand, og hæver 1/ 1/2 time mere, eller hvad du lige synes.
 
Så fordeler du de lækre krydderurter og olie på brødet og prikker fingrene ned i, så det hele ikke løber af i ovnen. Ligesom når man bager brunsviger. Olien trækker smagen af krydderierne ud i brødet.

Lad det gerne stå 1/2 time igen. Og varm ovnen, så den er helt varmet op til 200 grader (varmluft). Varm gerne en plade eller pizzasten til brødet.

Før brødet sættes i ovnen kværnes salt over.

Bag i 20-25 min til det er gyldent.

Her kan man se, hvor fin luftig krummen bliver. Brødet her er med ca. 1/4 fuldkornsspelt, så det tager ikke luften ud af det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar