tirsdag den 29. april 2014

Plys-boller

Til Elenas fødselsdag vil jeg lave et tema med figurerne fra Peter plys, da især Æsel er hendes farvorit.
Derfor besluttede jeg at fødselsdagsbollerne skulle ligne Peter Plys. Sikke et arbejde! 40 boller tog en hel aften. Men det var nu meget sjovt.

Jeg brugte en alm. bolledej (får nok lagt en opskrift af den jeg plejer at bruge op her på siden), og penslede bollerne med æg iblandet lidt gurkemejefarve. Det fortrød jeg dog, da min farve var meget tyk, og jeg fik klumper af farve, så jeg måtte sigte smørelsen.

Jeg forsøgte mig med og uden kinder på Peter Plys og gav ham øjne og næse af rosiner. Rosinerne viste sig også at være en udfordring. Jeg trykkede dem langt ned i bollen med en pind, alligevel poppede nogle af øjnene op under bagning og måtte trykket på plads i de varme boller.
Efter lidt forsøg fandt jeg en metode, der fungerede ret ok. Jeg delte en 1/4 af dejen til boller ad gangen og duppede den dej jeg ikke arbejdede med med lidt neutral olie. Det gjorde det også nemmere at få de mindste boller til ører, snude og kinder pæne.
Først lavede jeg boller med kinder, men mange af kinderne røg af under bagningen, og jeg endte egentlig med bedst at kunne lide den version kun med snude. Det er nok Athur Miller-versionen mere end Disney versionen, men jeg synes, de blev ret søde.
Til boller med kinder rullede jeg dejklumpen til bollen aflang, så jeg nemt kunne dele den op. jeg mærkede op, hvor en halv en fjerdedel og en ottendedel var. Det lyder mere indviklet end det er. Så skar jeg 3/16 af til de små dele. Det jeg have skåret af delte jeg i 3 lige store stykker den ene blev til snude og de to andre delte jeg igen til henholdsvis kinder og ører. Så rullede jeg alle dellene til boller og samlede Peter Plys. Ørerne fandt jeg ud af var gode at lave lidt aflange og bukke sammen, så de blev som små ører, men kugler fungerede også fint.
Rosiner placerede jeg ca. hvor kinderne og snuden mødtes. Tryk rosinerne helt ned i bunden af bollen, så de ikke popper for meget op. Pas på med at trykke næsekuglen dybt ned i bollen. Det prøvede jeg, da de jo hæver op igen i ovnen. Problemet var, at jeg så brød overfladen på den nederste bolle lidt, og ligesom man laver et snit i en bolle for at den skal hæve ekstra op, så hævede bollen ekstra op under næsen, da det var der, der så var mindst modstand. Der kom nogle ikke ret pæne næser ud af det. Så prøv evt. at bruge æg pisket med lidt stivelse; f.eks. maizena til at sikre bollerne bliver der. Hvis du laver kinderne, er det vigtigt, at kinder og snude sidder sammen, så kinderne ikke triller af under bagningen.
Til Peter Plys uden kinder brugte jeg så 1/8 af dejen til snude og ører.

Hvis jeg skal lave bollerne en anden gang vil jeg overveje lidt chokoladeglasur for at slippe for rosinfumleriet og på den måde også få en lille mund på Peter Plys.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar