Viser opslag med etiketten kylling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kylling. Vis alle opslag

torsdag den 23. april 2015

Aftenssmad 25. april: Cæsarsalat med friske croutoner og dessert af Jordbærgrød

Cæsarsalat

til 3 personer

dressing (rigeligt):
1 dl creme freiche (jeg brugte 6%)
2-3 spsk god mayonaise
1 fed hvidløg, presset
1-2 spsk hvidvinseddike og eller citronsaft
2 spsk fintrevet parmesan
salt og peber

rør at sammen, smag til med salt, peber og citron/ eddike.

Croutoner:
1 baguette eller lyst brød, gerne daggammelt
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg presset
2 tsk tørret oregano
salt og peber

Fjern evt. skorper. Skær brødet i store tern. Ca 2 cm på hver led. Dryp en varm pande med lidt olie og fordel presset hvidløg godt. Kom brød på og dryp med lidt mere olie. Krydder med salt , peber og oregano og vend brødet flere gange til det er ristet, varmt og sprødt.

Salat:
1 hjertesalat per person ellertilsvarende mængde romaine i strimler
50 g parmesan i flager
150 g kyllingebrystfillet
Evt. krydderi efter smag

Anret salat på en tallerken og dryp med lidt dressing. Stil resten på, så man selv kan dosere. Drys med parmesanflager og croutoner.
Steg kyllingen i hele eller halve filletter,det tager 15-20 min alt efter størrelse. Jeg krydrede med en færdig paprikablanding, eller du kan bruge Herbes de Provance eller andet du kan lide. Skær kyllingen i mundrette strimler og placer på toppen af salaten.



Jordbærgrød

Jeg længes efter jordbærsæsonen snart bliver skudt i gang. Men grød af frosne bær er også lækkert, og det er både en sund dessert og et sikkert hit hos de mindste.
Ca. 4 pers.
  • 750 g jordbær, gerne fra frost
  • Ca. 3 spsk rørsukker
  • 1 dl vand 
  • 2 spsk maizena (majsstivelse) + 2 spsk vand rørt op (du kan bruge kartoffelmel, men så må grøden IKKE koge efter det er kommet i)
 Del bærrene i halve. Kom dem i gryden sammen vandet. Kog bærrene møre i 2-3 min. Skum urenheder af grøden med en hulske, hvis der danner sig skum. Smag grøden til med sukker. Rør maizenaen i grøden og kog i 1 min. Server grøden lun eller kold med mælk og evt. et lille drys vanillesukker.
Energi Per portion med, hvis den serveres med 1.5 dl letmælk Ca. 180 kcal
Kilde: God mad, let at lave

torsdag den 26. marts 2015

Aftensmad 26. Marts: lynstegt kyllingebryst med grøntsager og brune ris

Endnu en sund og hurtig ret. Brug hvad du har af grøntsager, her er bare nogle ideer

Til 3 personer
150 g brune ris
280 g kyllingebryst i tynde strimler 
1 spsk jordnøddeolie eller anden god olie 
1-2 spsk revet frisk ingefær
3 fed hvidløg, hakket
1/3 frisk chili, hakket, eller lidt flager, juster for styrke.
1 håndfuld broccoli evt fra frost (brug gerne blomkål, 1 gulerod i stave eller hvad du har)
Evt end håndfuld skivede champignon 
150 g sukkerærter
100 g porrer eller løg eller forårsløg
1 stor rød peberfrugt
1 spsk sesamfrø
2 spsk soyasauce 
2 tsk maizena
Evt. Lidt vand
2 spsk riseddike el lign
1 spsk oestersauce eller lidt mørk sukker

Kog først ris, som angivet, det er vigtigt de får længe nok. Kog vand med salt og kog kort de faste grøntsager: gulerod, broccoli, blomkål 3 min i alt, sukkerærter 2 min. Løg, svampe og peberfrugt skal ikke koges. Gem evt. Lidt grønsagsvand, så du har lidt til retten. Køl grøntsager i kold vand og dryp af.
Bland soyasauce, eddike og maizena i en skål.
Rist sesamfrø på en varm pande og hæld dem over i en skål. Rist evt svampe og tag dem af. 
Varm olie i en pande. Kom hvidløg, ingefær og chili på i nogle min. Kom kylling på opsteg et par min. Kom pebet, løg på lidt, til sidst alle de øvrige grøntsager. Kom oestersauce på panden. Pisk maizenaen op i soyablandimgen og kom det på mens du rører. Kom evt lidt grønsagsvand på også, så der bliver en fin lille sauce om retten.
Smag til med soya. Eddike, sødt og salt.

Drys sesam over og server med risene.

torsdag den 8. januar 2015

Aftensmad 7. Januar: Kyllingefillet med lufttørret skinke og paprikasauce

I går skulle det være nemt. Jeg havde ikke fået kød op af fryseren, og jeg havde ½ time til at lave mad.

3 personer

Olivenolie til stegning.
350 g kyllinge-inderfilet/kyllingefilet
1 pakke lufttørret skinke
2 dl ris (jeg elsker jasmin)
lidt salt
250 g champignon eller andre svampe, kvarte eller skiver
ca. 3 tsk paprika
1 dl bouillon (evt. vand plus terning)
2 dl medfløde (f.eks. 8%)
1-2 spsk tomatpure

Tilbehør: 300 g grønne bønner.

Start med risene. Kog dem efter anvisning. Imens renses svampe og rist dem på en tør pande. Tilsæt evt. lidt olie eller smør til sidst og krydder med salt og peber. Imens du steger svampe fjerner du den tykke sene i filetterne og ruller hvert stykke i et halvt eller helt stykkeskinke efter størrelsepå filetterne og skiverne. Fastgør skinken med kødnål eller tandstik.
Kom svampene på en tallerken og steg kyllingen i lidt olie på panden. Sæt vand på til bønner.
Når kyllingen er sprød og mør holdes den lun i et fad med staniol.
Kom en spsk tomatpure eller 2 på panden og gerne ½ dl vand, så panden koges godt af. Lad tomaten karamellisere lidt og tilsæt paprika, lidt bouillon og madfløde. Lad det koge lidt ind og kom svampene i. Smag til med salt, peber og paprika.