Viser opslag med etiketten aftenkaffe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aftenkaffe. Vis alle opslag

mandag den 9. februar 2015

Snack 5. februar: Gammeldags kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj

I fredags skulle vi hygge os med lidt hjemmebag og min datter på to var med. Jeg havde en rest piskefløde, og da hun elsker flødeskum blev vi enige om, at vi skulle have kræmmerhuse. Det er nemt og hurtigt, og Elena kunne hjælpe.

Kræmmerhuse

ca.10 små kræmmerhuse

1 æg
60 g rørsukker
½ tsk vanillesukker
60 g mel
3 spsk vand
Smør og mel tilbagepladen.

Pisk en luftig æggesnaps af sukker og æg. Pisk mel og vand i.

varm ovnen op til 180 grader.

Smør en plade med smør og drys med lidt mel. Kom en stor spsk dej på pladen og smør lidt ud til en oval der er ca. 12 cm på længste led. Kom kun 4  på hver plade.

Bag ovalerne i ca. 3-4 min til de er lysebrune i kanten. Brug en flad palet til at løsne én oval ad gangen, lad de andre vente i den varme ovn. Form hurtigt et kræmmerhus. et parbomuldshandsker kan hjælpe. Sæt kræmmerhuset i en rist eller i sukker og for de næste.

Server med 1 ½ dl fløde pisket til skum, og god hindbærsyltetøj eller endnu bedre, råsyltede bær, der blot er smagt til med sukker (husk at mange købe-hindbær skal varmes igennem for at sikre sig mod bakterier). Jeg brugte bær fra min mors have.

søndag den 8. februar 2015

Snack 8. feb.: Vafler

I går aftes havde jeg ikke rigtig lyst til at lave mad, og vi havde spist sen eftermiddagsmad. Så jeg fik lyst til vafler. Jeg plejer at lave efter min mors opskrift, som jeg ikke kunne huske, så nu fandt jeg denne i stedet. Og jeg synes faktisk den er lidt bedre. Tror egentlig bare det er den generøse administration af vanilje, der gør udslaget. Jeg fandt opskriften her: cute carbs.

Vafler

16-18 stk.
400 g hvedemel
150 g rørsukker
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk vaniljesukker
150 g smeltet smør
8 dl mælk
2 æg
Rør hvedemel, bagepulver, sukker, vaniljesukker, mælk og æg godt sammen – tilsæt det smeltede smør til sidst. Jeg var bange for, det blev  for tynd. Men dejen bliver tykkere, når den står. Lad vaffeldejen hvile i en time før den bages. Varm vaffeljernet godt op. Jeg har et gammeldags vaffeljern til komfuret, Det bliver meget varmt, og jeg synes vaflerne er sprødere end på de elektriske vaffeljern. Jeg varmer jernet ve fuld varme, og når jeg bager, står det på 7 af 9 på komfuret. Jeg kommer en lille klat smørmidt i jernet og vender det, så smøret løber ud i begge sider. Jeg kommer lidt mere end ½ suppeøse på jernet og lukker det hurtigt. så bager jeg 2-3 minutter, før jeg vender jernet og steger 2 minutter på den anden side. Vaflerne skal være fint lysebrune. Lad dem køle lidt ned på en rist, så bevarer de den sprøde overflade. Jeg lægger dem i perforeret staniol, når der er svalet lidt.
Spis med rigelig hindbærsyltetøj eller hvad du kan lide.